Udviklingsorienteret vandløbsmedarbejder - #10285446
Mariagerfjord Kommune

Så har Vand- og Naturafdelingen i Mariagerfjord Kommune nu hele 3 åbne jobmuligheder.
Vand og Natur har rigtig travlt og er involveret i mange spændende projekter. Samtidig står vi over for en stor opgave med at klimatilpasse vores naturskønne samfund til fremtidens ændrede vandforhold.
Vi søger derfor en vandløbsmedarbejder, en klimatilpasningsmedarbejder og en koordinerende projektleder.
Kunne du være interesseret i en af de andre stillinger vi søger, modtager vi også meget gerne din ansøgning til den/eller disse stillinger – ”Klimatilpasningsmedarbejder” og ”Koordinerende projektleder”. De tre stillinger vil blive set og vurderet i sammenhæng med hinanden.
Herunder finder du stillingsopslaget til vores nye Udviklingsorienteret vandløbsmedarbejder.
Om jobbet
Til stillingen som udviklingsorienteret vandløbsmedarbejder søger vi dig som evner og har interesse i at se det hele vandkredsløb. Afhængig af dine kompetencer vil du indgå bredt i flere fagmiljøer, herunder særligt gerne grundvand og spildevand.
Mariagerfjord Kommune har mange fantastiske vandløb, ådale og rigkær. Det er et privilegie, et stort ansvar og en kompleks myndighedsopgave. Interesser og behov for både at bruge vand og komme af med vand, ender meget ofte hos en vandløbsmedarbejder, som skal vurdere ikke bare vandløbenes robusthed, men også de omkringliggende påvirkninger på natur og vandmiljø.
Vi har heldigvis et meget stærkt fagligt vandløbsteam, så du kommer ikke til at stå alene.
Det vi særligt er på udkig efter hos dig, er en udpræget lyst og evne til at indgå i projekter der involverer vandløb og overfladevand. Det kan være EU projekter, vandplansprojekter og lignende.
Men vi har også et særligt behov for få styrket vores kompetencer inden for de hydrauliske sammenhænge mellem vandløb, grundvand og den omkringliggende natur. Ud over at indgå i projekter og vandløbsopgaver generelt, så vil du skulle arbejde på tværs af vores organisation i tæt samarbejde med grundvand, spildevand og natur, men også gerne bredere end det.
Du kommer i høj grad til selv at kunne være med til at definere dine opgaver, men der bliver en base af konkrete vandplanprojekter og vandløbsopgaver.
Dine primære opgaver
- Gennemføre projekter med overfladevand som projektleder eller projektmedarbejder
- Bidrage til vandløbsteamets øvrige myndighedsopgaver
- At fungere som intern konsulent på tværs af Vand og Natur inden for komplekse problemstillinger vedrørende vandkredsløbet generelt – eksempelvis ved udtalelse og sparring omkring de hydrauliske konsekvenspåvirkninger mellem vandindvinding, vandløb og natur
- At bidrage til planlægning for vandhåndtering på overfladen - eksempelvis i samarbejde med vores nye klimatilpasningsmedarbejder, spildevandsplanlæggere, lokalplanlæggere og Mariagerfjord Vand a/s.
Vi forventer
- At du har en videregående akademisk uddannelse eventuelt som ingeniør, biolog eller lignende
- Har beskæftiget dig professionelt med vandløb, vandmiljø og naturgenopretning
- Har en høj grad af indsigt i og forståelse for teknisk gennemførelse af blandt andet vandplanprojekter.
- At du ser muligheder, er modig og tør udfordre vanetænkning
- Har erfaring fra en lignende stilling eller som rådgiver
- Det vil være fantastisk hvis du har kendskab til ét eller flere af disse IT-værktøjer: QGIS, BEST, Scalgo, VASP.
Du skal ikke afholde dig fra at søge, selv om du ikke matcher alle kvalifikationer.
Vi kan tilbyde
- Et spændende arbejde og en god arbejdsplads med høj psykologisk tryghed
- Et højt fagligt miljø hvor vi dygtiggør os gennem relationer og samarbejder
- En mulighed for at kunne være med til at påvirke stillingens profil og faglige tyngde. Det vigtigste er, at du har lyst til at indgå i et meget stærkt fællesskab med en højt profileret faglighed og mange store interessante projekter
- Arbejde i en uformel atmosfære med fokus på tillid, ordentlighed, faglighed og tryghed.
Vi gør os meget umage med at integrere forskellige fagligheder, og vi har et rigtig tæt og velfungerende samarbejde på tværs af natur, vandmiljø, biodiversitet i vand og på land.
Ansættelsessted
Konkret vil du vil blive en del af afdelingen for Vand og Natur, som har til huse på Rådhuset i Arden.
Arden ligger ved indgangen til Rold Skov og er en velfungerende stationsby. Der er gode pendlermuligheder med Rådhuset placeret tæt på stationen.
Vand og Natur består i dag af ca. 20 medarbejdere fordelt på 4 teams: Natur, Vandløb, Grundvand og Spildevand. Du vil blive tilknyttet vandløbsteamet, men for alle stillinger gælder, at du kommer til at arbejde meget tværs af de 4 teams.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen har en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 12. oktober.
Tiltrædelse
Snarest muligt og senest den 1. januar 2024
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Steffen Michael Thomsen, tlf. 24 61 24 76 eller hos vandløbsmedarbejder Jens Peter Neergaard Rasmussen tlf. 97 11 36 23.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning, CV og andre relevante bilag elektronisk senest søndag den 8. oktober 2023.
Hvordan man ansøger
For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.
Send et CVLignende job
Koordinerende projektleder
