Nyuddannet generalist med interesse for rekruttering - #10346997

Digitaliseringsstyrelsen


Dato: for 2 uger siden
by: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Vil du rådgive ledere om, hvordan de tiltrækker de bedste kandidater? Og kan du sikre en struktureret rekrutteringsproces? Så er du vores nye medarbejder i HR. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor højt humør og samarbejde er en essentiel del af hverdagen. Derudover vil du få engagerede kollegaer, frihed under ansvar og en arbejdsplads i hjertet af København.

Om stillingen

Vores HR-enhed blev etableret i foråret 2023 efter en organisationsændring, og vi varetager nu mange HR-opgaver, som tidligere lå eksternt. Blandt andet har vi fået ansvar for hele rekrutteringsprocessen, og derfor leder vi efter en ny kollega, som har lyst til at arbejde med rekruttering sammen med et stærkt team.

Din fornemmeste opgave bliver at sikre struktur og overblik over vores rekrutteringsprocesser. Derudover skal du have mod på at komme med nye forslag og udfordre ledelsen på, hvordan de f.eks. ”plejer” at skrive annoncer, så vi forsat kan tiltrække dygtige kandidater. Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • sparre med ledere om stillingsannoncer og publiceringsstrategier
  • lønforhandle i forbindelse med ansættelse af studentermedhjælpere
  • forhandle med kommuner i forhold til kandidater, der søger med fortrinsret grundet handicap
  • samarbejde med vores publiceringsleverandører
  • være ansvarlig for vejledningsmateriale tilknyttet rekruttering på vores interne hjemmesider
  • være tovholder for tværgående onboarding aktiviteter og oprettelse af nye medarbejdere
  • publicere stillingsannoncer, indkalde til samtaler og afgive skriftlig afslag.

I HR er vi et mindre team, hvor vi hjælper hinanden på tværs, og derfor kan du også få andre opgaver i perioder. I forbindelse med sygdom og ferie skal du f.eks. være ansvarlig for håndtering af HR postkassen, hvor alle spørgsmål til HR-enheden sendes ind. Du vil selvfølgelig få grundig oplæring i alle opgaver af kollegaer, som har erfaring inden for de forskellige områder.

Om dig

Det afgørende er, at du ønsker at få erfaring med rekruttering og ikke hvilken kandidatuddannelse du har.

Derudover er det nødvendigt, at du:

  • er processtærk og struktureret
  • har flair for skriftlig formidling
  • er samarbejds- og serviceorienteret.

Om os

Vi er ca. 10 medarbejdere med meget forskellige uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. Vores tilgang til arbejdet er præget af en god samarbejdskultur, eftersom koordinering og videndeling er essentielt for, at vi kommer godt i mål med vores opgaver. Både i kontoret og generelt i Digitaliseringsstyrelsen har vi en del sociale arrangementer, såsom fredagsbarer og fester samt vinklub, fodboldhold og faglige netværk.

I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 400 medarbejdere, der hver dag går forrest i arbejdet for et mere digitalt offentligt Danmark med borgere og virksomheders behov i centrum. Vi sætter barren højt og har et klart fokus på din kompetence- og karriereudvikling. Og vi synes, at det er vigtigt, at det er sjovt at gå på arbejde.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Du kan læse meget mere om Digitaliseringsstyrelsen på digst.dk.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Digitaliserings- og ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Ea E. Roldgaard, [email protected] og mobil +45 29 46 79 47 eller din kommende kollega Siri Jordahn, [email protected] og mobil + 45 21 82 98 95 . Du er velkommen til at skrive en sms med dine spørgsmål eller bede om at blive ringet op.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 4. december 2023.

Det forventes at holde første samtaler i uge 49 og anden samtaler i uge 50. For de kandidater, som går videre til anden samtale, vil der være en mindre skriftlig caseopgave. Vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen senest den 1. februar 2024.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.

Send et CV

Lignende job

Sektionschef til Teknisk Sikkerhedseftersyn (TSE) i Center for Cybersikkerhed

Forsvaret, København, Region Hovedstaden
for 2 dage siden
GENEREL INFORMATION Tjenestested København Geografi København og omegn Organisation/Værn Funktionsniveau Ansøgningsfrist 04.01.2024 Indrykningsdato 08.12.2023
Forsvaret

Laborant til proteinproduktion og -oprensning ved Laboratorium for Eksperimentel Immunologi

KU - SUND - PANUM KBH N, København, Region Hovedstaden
for 2 dage siden
Ved Laboratorium for Eksperimentel Immunologi på Institut for Immunologi og Mikrobiologi under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, er en deltidsstilling (28 timer pr. uge) som laborant ledig til besættelse pr. 15. april 2024. Stillingen er tidsbegrænset til 28. februar 2027....
KU - SUND - PANUM KBH N

Studerende til Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

KU - HUM - Fakultetet, København, Region Hovedstaden
for 2 dage siden
Studerende til Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab På Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) på Københavns Universitet søger vi en studerende til Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed, som skal assistere med en række praktiske opgaver. NorS har...
KU - HUM - Fakultetet